21 feb Dommertøj
Kære dommerkolleger
Der har været nogle spørgsmål og nogen usikkerhed om forståelsen omkring det ”gratis” sæt Hummel-dommertøj – som så alligevel ikke blev gratis pga. SKATs afgørelse. Vi skal hermed forsøge at give jer nærmere forklaring mht. bestilling, betaling og refusion.
- Gå ind på DBU Dommershoppen via www.dbudommershoppen.dk
- Vælg det dommertøj, du ønsker i de størrelser og farver, der passer dig
- Hvis du ønsker tilbudssættet til kr. 292,50, skriv kode DBU2026. Det er kun i sort med korte ærmer.
- Vælg at DFUs logo skal være på tøjet (KUN medlemmer af dommerklubben må bære DFU-logoet)
- Vælg ”Gå til kurven” og gennemfør bestillingen og betalingen for varer og forsendelsen.
Der følger en returlabel med forsendelsen, såfremt du skal have byttet p.g.a. forkert størrelse.
Du forudbetaler selv for alt det tøj du bestiller (både tilbudssættet og evtl. andre artikler) og får en kvittering på det samlede køb.
Du skal hurtigst muligt og senest den 15. april sende en kopi (foto eller scanning) af kvitteringen fra Hummels samarbejdspartner Mark On til vores kasserer Ismail Kalayci på e-mail info@silkeborg-fk.dk for at være berettiget til refusion.
Derefter vil Ismail fremsende kontingentopkrævning for 2026 på kr. 500.- med nedslag på kr. 300.- som”loyalitetsrabat”; dvs. netto kr. 200.-. Indbetales på konto 1551 4800017683 eller MobilePay nummer 215351 senest den 1. maj.
Loyalitetsrabatten gives udelukkende ved rettidig betaling af kontingentet
Det er udelukkende dommere der er aktive medlemmer i Silkeborg Fodbolddommerklub der kan gøre brug af ovennævnte tilbud og må bære DFU-logoet.
Vores nye dommere og/eller dommere under mentorordningen, som er kontingentfrie i 2026, skal sende kopi af kvitteringen fra Martk On til Ismail, hvorefter disse vil få overført loyalitetsrabatten på kr. 300.- senest den 1. maj.
Såfremt I har yderligere spørgsmål: Se diverse Facebook-sider hvor tøjaftalen drøftes eller kontakt vores næstformand og materialemand Flemming Lajer på tel. 2825479 eller e-mail flemming.lajer@gmail.com
God sæson ønskes I alle.
Med venlig hilsen
SILKEBORG FODBOLDDOMMERKLUB